Der er ikke noget mere befriende, end at kunne udtrykke sig igennem et kreativt medium. Vi mennesker er komplicerede væsener, og det er ikke altid let, at sætte ord på hvad vi oplever. Hver eneste dag er fyldt med følelser og indtryk. Vi kan forsøge at fortælle andre om disse ting, eller måske skrive dem ned. Men medmindre vi virkeligt har godt styr på kreative skriverier, så er ord ofte meget fattige. Ord kan nemlig kun pege på følelserne og oplevelserne: de er ikke særligt gode til, at bringe dem til live. Det kræver altså mindst ligeså meget arbejde for læseren at forstå teksten, som det kræver af forfatteren at skrive den ned. Det er her, hvor de andre kreative udtryksformer har en klar fordel.
Hvis du er god til at spille et instrument, så kan du oversætte dine følelser til et stykke musik. Når andre lytter til musikken, så behøver de ikke at analysere det overhovedet. Musikken rammer dem på samme måde, som personen der har komponeret musikken oprindeligt havde det. Musik fanger altså følelser på en måde, som det er svært at beskrive. En sang der er bare 2 minutter lang kan sende dig på en langt mere intens følelsesmæssig rejse, end en 300 sider lang roman.
Det kan dog godt tage virkeligt lang tid, at lære at komponere musik på den måde. Musik skal nemlig også være harmonisk. Det er altså ikke nok at vide, hvad vi gerne vil kommunikere med musikken: vi er også nødt til, at få det til at lyde godt. Det er en lang proces. Hvis man virkeligt elsker musik, så bliver man selvfølgeligt hurtigt bidt af det, og så gør det ikke noget at processen er lang. Hvis man ikke er til musik, så er der dog massevis af andre kreative måder, at give udtryk for sit indre på.
En af de mest populære kreative udtryksformer er tegninger. Det gode ved at tegne er, at det ikke kræver en helt masse udstyr. Alle kan altså komme i gang med det, og det kræver ikke en stor investering. Blyantstegninger er samtidig lette at skabe og tolke, og der er ikke samme behov for ”harmoni”. Det er nemlig noget, som din intuition klarer.
Hvis du gerne vil lære at tegne, med udgangspunkt i din intuition, så er tricket at holde det så simpelt som muligt. Køb dig en enkelt tegneblyant, et godt viskelæder og en enkelt blok tegnepapir. Sæt dig så ud i naturen, og giv dig selv 15-20 minutter til at slappe helt af. Find så papir og blyant frem, og lad dem komme i kontakt med hinanden. Drop alle planer eller idéer: lad din mavefornemmelse guide dig til, hvor der skal være streger. Stille og roligt vil tingene på papiret begynde at tage form, og du vil genkende dine inderste tanker, i det du har formået at tegne.