Har du købt dit drømmehjem og står du foran det helt store renoverings- og indretningsprojekt? Så er der sikkert opstået en masse spørgsmål undervejs. For hvor starter man, hvis man efter nedrivningsarbejde, kun står tilbage med de bærende vægge? Man står tilbage med muligheden for at skabe det ideelle drømmehjem, som passer til ens egne behov og ønsker. Du kan indrette hjemmet lige præcis, som du vil, og dette er en kæmpe gave, især når det kommer til den madglade kok, der altid har drømt om et stort og lækkert køkken.
Elsker du at lave mad og har du altid drømt om et kæmpe køkken med plads til alle dine køkkenredskaber, så er det vigtigt, at du får sat det helt rigtige præg på dit kommende køkken. Du må først og fremmest finde ud af, hvor mange kvadratmeter, du har med at gøre, og derefter skal der tegnes køkken. Et køkken, vil som resten af huset, også trænge til en smule finish, hvilket du kan afhjælpe ved brug af en hulkehliste.
Måske har du aldrig hørt navnet hulkehlliste før, men du ved helt sikkert godt, hvad det er, når du ser en. En hulkehlliste er en træliste, som typisk placeres bagerst på køkkenbordet som en slags afslutning på væggen.
Hulkehlllister findes i diverse former og produceres i forskellige træsorter heriblandt, fyr, bøg, eg, teak el.l. derfor vil du kunne finde præcis den hulkehlliste, som matcher dit resterende køkken. Formmæssigt vil du både kunne finde listerne i trekantartede figurer, flade eller høje med en længere bagkant.
Hvorfor vælge en hulkehlliste?
For den uerfarne køkkenmontør, kan det måske virke unødigt eller ligegyldigt at afslutte køkkenbordet med en hulkehlliste, men listen vil ikke kun afslutte dit køkken på en smuk måde, men kan ligeledes være meget fordelagtig, når det kommer til rengøring.
Støder dit køkkenbord f.eks. op til et vindue, vil køkkenbord og vindue sommetider være adskilt af en mindre sprække, hvor snavs og madrester let vil falde i. I sådanne tilfælde vil en hulkehlliste være med til at lukke det hul, og du undgår dermed at skulle afmontere køkkenbordet for at gøre rent nedenunder.